Einojuhani Rautavaara | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Eino Juhani Rautavaara 9. oktober 1928 Helsinki, Finland |
Død | 27. juli 2016 (87 år) Helsinki, Finland |
Far | Eino Rautavaara |
Ægtefælle | Mariaheidi Rautavaara (1959-1982) |
Barn | Markojuhani Rautavaara |
Familie | Aulikki Rautawaara (fætter / kusine) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Juilliard School, Sibelius Akademiet |
Elev af | Wladimir Rudolfowitsch Vogel, Aaron Copland, Aarre Merikanto |
Beskæftigelse | Musikolog, universitetsunderviser, komponist |
Fagområde | Opera, kammermusik, musik, symfoni |
Arbejdsgiver | Juilliard School, Sibelius Akademiet |
Elever | Harri Ahmas, Olli Mustonen, Esa-Pekka Salonen, Magnus Lindberg, Kalevi Aho |
Kendte værker | Die Liebenden[1], Cantus Arcticus, Symfoni nr. 7 |
Genre | Samtidsmusik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Statspriset i musik[2], Wihuri Sibelius Pris (1965), Pro Finlandia (1968), Ridder af Ungarns fortjenstorden (2012), kommandør af Finlands løves orden (1985) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Einojuhani Rautavaara (9. oktober 1928 – 27. juli 2016[3][4]) var den mest kendte finske komponist i sin generation. Han blev uddannet på Sibelius-akademiet, og blev efter anbefaling af Jean Sibelius optaget på Juilliard School i New York.
Han gennemgik flere stilistiske faser, men har ofte kombineret forskellige stilarter i individuelle værker.
Hans tidlige værker er neoklassiske. I en periode eksperimenterede han med serialisme, fx i hans 4. symfoni fra 1962, men han forlod den igen og har ikke skrevet rent serielle værker.
Hans omfattende produktion dækker praktisk taget alle traditionelle genrer. Særlig bemærkelsesværdige er hans operaer, otte symfonier, og mange værker for kor a capella.